Lån viden – begreber du skal kende til

Lånebeløb/Provenu

Lånebeløbet fremgår af alle låneformularer på nettet, uanset hvor du ansøger henne. Det mest simple begreb, der bestemmer hvor mange penge du vil have ind på kontoen. Begrebet kaldes ligeledes for provenu.

Bemærk at hovedstolen er det beløb du er nødt til at låne, for at få præcis 5.000 eller 25.000 kroner ind på kontoen. Årsagen er at der er stiftelsesomkostninger og andre udgifter ved oprettelsen. Disse bliver lagt oveni i provenuet

Løbetid

Løbetiden er den der afgør om du har pengene i 30 dage eller 60 måneder. På nettet har du mulighed for at søge henholdsvis kviklån og forbrugslån, der er de to mest udbredte lånetyper. Ved førstnævnte svinger løbetiden fra 1 – 45 dage. Ved sidstnævnte er løbetiden markant længere fra 12-180 måneder, alt efter hvilket firma du søger hos.

Det er vigtigt at få valgt en løbetid der passer til din økonomi. Hverken for kort eller for lang. Jo længere tid du har pengene, desto dyrere bliver det for dig samlet set. Men vælg ikke en for kort løbetid, da det medfører en højere ydelse og dermed lægger større pres på din privatøkonomi.

Månedlig ydelse

Det leder os til den månedlige ydelse. Det vil igen fremgå at låneformularerne online, hvor du vil opleve at beløb og løbetid påvirker ydelsen. Du kan med andre ord nemt se hvad du kommer til at afbetale hver måned, ud fra det du har valgt.

Da de fleste danskere ved præcis hvad deres pengebehov er, vil det typisk være løbetiden der skal skrues på, for at opnå en passende månedlig ydelse.

Renten/Debitorrenten

Renten eller debitorrenten som der står på mange lånehjemmesider, vil være den procentsats dit lån bliver tilskrevet hver måned. Som de fleste ved, gælder det om at finde en lav rente. Hvis du tjekker sammenligningsoversigter kan du se, at renteniveauet ofte svinger i et interval. Her vil det være kreditvurderingen der afgører hvilken rente du får tilbudt.

ÅOP (Årlige omkostninger i procent)

Det er vigtigt at skelne mellem renten og ÅOP, som er en anden procentsats der fremgår af både hjemmesider og lånetilbud. Specielt for nye lånere, er ÅOP desværre et ubekendt begreb. Desværre fordi det er langt vigtigere end renten, da det medregner samtlige omkostninger.

Det indebærer dine udgifter til opstartsgebyret, de løbende omkostninger og hvad du ellers vil opleve i løbet af låneperioden. Disse kan svinge en del fra udbyder til udbyder.

Tilbuddet med lavest ÅOP vil altid være det billigste – og bør vælges.

Der kan være særlige tilfælde hvor lånetilbud 1 har en lidt højere rente, faktisk er billigere end lånetilbud 2, da dets opstartsgebyr og løbende omkostninger er markant lavere.

Opstartsgebyr

Vi har allerede nævnt opstartsgebyret, der er fast inventar hos nærmest alle lånefirmaer online. Det betyder at du typisk betaler fra 400 – 800 kroner, for at få oprettet lånet. Der er en del praktiske og administrative opgaver i forbindelse med oprettelsen, som dette gebyr dækker.

Løbende -og engangsomkostninger

Løbende -og engangsomkostninger er andre udgifter der er gode at kende til. Opstartsgebyret hører ind under engangsomkostningerne, mens de løbende kan være renter, PBS gebyrer, depotgebyrer og administrationsgebyrer.

Online lån uden sikkerhed

Hvad vil det sige?

Alle lån du laver online er uden sikkerhed. Det betyder at du ikke stiller din egen bil, bolig eller båd som sikkerhed, hvis du pludselig får vanskeligt ved at afbetale pengene.

Der kan altid være omstændigheder der gør, at man ikke kan betale sine afdrag. Her er der stor forskel på at låne med eller uden sikkerhed i fast pant eller ejendom.

Den klare fordel ved online lån uden sikkerhed er, at det gør processen langt nemmere, hurtigere og mere ligetil. Det behøver kort sagt ikke tage mere end få timer før du har ansøgt, fået svar og underskrevet låneaftalen. Et scenarie der er helt utænkeligt i banken.

Den klare ulempe ved lån uden sikkerhed er, at det typisk medfører højere renter, da långiveren ikke har samme sikkerhed for at få sine penge retur. I bund og grund handler det hele om risiko for udbyderen. Det er derfor at din indkomst har en stor indflydelse på hvilken rente du får tilbudt.

Jo mindre risiko udbyderen løber ved at udlåne penge, desto bedre renter og vilkår kan du opnå. Omvendt forholder det sig, hvis du er arbejdsløs og med en eksisterende gæld. Din privatøkonomi har altså meget at sige om, dels hvor du kan låne og dels om til hvilken rente.